Skip to content
Artikler i kategorien Tæpper.

Torsdag!

Vi var alle fire på stikkerne omkring klokken 7,30, hvor Chris havde været til bager efter morgenbrød, og jeg havde dækket bord med oste og marmelader, så det var bare at sætte sig til bords, der var også to slags juice, så man kunne vælge.
Vi sad ret længe over maden, men så pakkede Elly og Søren sammen og kørte videre til Næstved, hvor de skulle hente deres to børnebørn, som skal med til Sverige, og søndag skal de tilbage med dem.
Opvaskemaskinen blev startet, og det som skulle vaskes i hånden blev ordnet, så der var det ikke til at se, at her havde været gæster.
Vi var i banken og på apoteket, jeg må jo hæve kontant i banken, nu da jeg ikke har noget kort, vi var hos mine forældre, for at Christian kunne skifte på min far, der var en del papirer, som jeg tog med hjem for at ordne, det kniber lidt med, at følge med i alt nu, men det er heller ingen skam, når man har den alder som de har.
Vi spiste frokost og hvilede os lidt, så kørte vi til Næstved, hvor jeg var i Sy &  Idé og købe stof til nogle dækkeservietter.
Så var vi inde i Stor Centret, hvor jeg lige skulle aflevere et par højhælede støvler, som jeg skulle have taget forhøjningen af, for nu er jeg næsten lige i mine ben. Vi kørte straks hjem igen og handlede ind i SuperBest i Rønnede, der mødte vi Christians niece og hendes mand, de var på camping ved Lægårdens camping i Spjellerup.
Vi spiste middag og så TV til vi skulle i seng, jeg blev færdig med endnu et stykke til Sannis tæppe.

God tirsdag!

Vi havde en dejlig lang morgen stund, så blev vi ordnet og Chris var hos min far, og skifte hans forbinding, nu kan det nok vente til onsdag eftermiddag eller torsdag morgen, for nu er der ved at komme skorpe på såret.
Vi var i Præstø og købe ind, for i morgen onsdag kommer der gæster fra Sverige til en enkelt overnatning, jeg kan jo ikke skrive her, hvad menuen bliver, men det kommer i morgen.
Efter frokost var jeg i Faxe efter et par dele, og Chris hvilede sig, jeg lavede citronfromage til i morgen. Og fik strøget alt strygetøjet inkl. det, som først var vasket i dag.
Jeg fik også lige lavet endnu et flet til Sannis tæppe. Spøgelset er ikke så tydeligt på et foto, som det er i virkeligeligheden.

Jeg har rydedet op over alt i dag, så jeg bare kan støvsuge og tørre støv af i morgen.
Så igen en rigtig god og dejlig dag. Jeg har talt med begge pigerne i dag.

Formiddag med telefon og e-mail

Hold da op en formiddag, jeg skulle melde til politiet om min pung med videre, men det var en umulig sag, så jeg gik til Politiets hjemmeside, og inden jeg fik alt det udfyldt var der gået rigtig meget tid, for der var meget, som der skulle svares på.
Så forsikrings selskabet, og da det var opgjort, og selv risikoen trukket fra, så blev der kr. 106,-, til mig, men bedre end ingenting.
Jeg skulle ringe til  regionens kørselskontor for min far, for at bestille en vogn til Næstved sygehus, hold da bare helt op, jeg var i kø som nr. 18, og da jeg var nummer 3, så røg jeg ud, på den igen og kom ind som nr. 16 , denne gang gik det også galt, så igen og var nu nr. 12, men pludselig kunne jeg indtaste fars CPR. nr. og mit telefon nummer, og så blev jeg ringet op efter ca. 1 time, godt at jeg ikke går på job, for så havde jeg ikke tid til sådan noget.
Jeg kunne heller ikke få fat i banken, så dertil sendte jeg en mail, og jeg skulle have fat i mine forældres bankrådgiver, det fik jeg heller ikke, så der lagde jeg besked på telefonen, så der bliver lige lidt igen i morgen.
Vi har fået ordnet vinduer både ude og inde i dag, hold da helt op hvor det lysnede, men så skulle jeg hurtigt have en mad, for jeg skulle mødes med Inge i Æblehaven kl. 12,30, for at vi skulle lave noget ved min computer, men vi fik det ikke gjort,
så jeg har prøvet igen selv, men det vil bare ikke lykkes, så i morgen må jeg ringe til Microsoft.
Var kun i Æblehaven en times tid, så til fysioterapeut til behandling, lige på kommunen og få en midlertidlig køre tilladelse,
så hentede jeg mine forældre og kørte dem begge to til frisør, hvor jeg ventede til de var færdige, og så var det ellers hjem, kors hvor er jeg brugt.
Louise ringede, at hun var i tivoli med hele familien, og hun ville gå ind i informationen, for at høre og se efter min pung der.
Jeg har fået lavet endnu et stykke til Sannis tæppe færdig.

Så er der endnu en brød bakke serviet blevet færdig, og den bliver også sat til slag på min hjemmeside i morgen.
Så nu vil jeg sige tak for en dejlig men travl dag.

Tandlæge besøg i Kalvehave.

I dag var vi tidligt oppe i dag, for at tage bad og gøre mig klar til, at køre til tandlæge i Kalvehave,  jeg kører alene der ned i dag, for jeg skal til at holde min kørsel ved lige, har ikke kørt andet end små pjat det sidste halve års tid.
Jette var forbi med en taske af Sannis, for hun skal komme og være her fra i eftermiddag, vi henter hende på fritidshjemmet.
Jeg var i fiskeforretning i Præstø og købe fisk til middagsmad, jeg købte en hellefisk fillet til Christian en rødspætte til mig selv og rødspætte filetter til Sanni og Line.
Var i SuperBest i Præstø og handle lidt ind, der fik jeg en god snak med Anja, og et par, som jeg kendte fra dengang, jeg boede i Kalvehave.
Christian har været hos Jette & Frederik og vaske fælge og dæk, så de kan blive vinter opbevaret, nu da vi har fået vinterfælgene på.
Jeg fik syet lidt på ferien, blandt andet tre toppe til brødbakkeservietter, som nu er klar til montering. Og det blev til to applikationer til Sannis tæppe.

Men nu har jeg hentet bogen hos Inge, som hun har købt for mig, så nu kan jeg komme rigtigt i gang med disse Sue & Sam.

Og så var vi jo i Kræmmerhuset – og købe lidt forskelligt, her er min del af indkøbet.Efter frokost er Christian kørt med en trailer affald for Line, dejligt at kunne hjælpe hende lidt.
Da han kom tilbage hvilede vil lidt, så kørte jeg på Heimdal efter Sanni, hun skal være hos os i dag og sove hos os i nat.
Vi drak kakao og spiste et stykke smørkage, og så hyggede hun sig med TV, jeg syede og Christian begyndte på middagsmaden, Line kom og spiste med, men hun kørte efter en god times tid, hun var helt færdig, det tager på hende, med den køretur frem og tilbage til Rosenborg hver dag.
Vi så Vild med Dans, og så var det ellers god nat tid.