Skip to content
Artikler i kategorien Tæpper.

Fredag!

Vi var hos mine forældre om formiddagen, for at ønske dem en glædelig jul, vi drak en kop kaffe, og så gik Christian videre til Netto for at købe nogle ting der, jeg kørte til byen, for jeg skulle hente et par julegaver, og købe en enkelt mere, jeg var også på kirkegården med en smuk dekoration.
Så var det blevet frokost, så vi spiste og hvilede os derefter.
Jeg fik syet et lille bitte tæppe til min lille baby Andrea, som er en Birgitte Frigast nisse.

Jeg har ikke ret mange af dem, for de er ret så dyre, men jeg kunne da godt tænke mig lidt flere af dem engang.
Jeg fik i løbet af eftermiddagen lavet en æske til servietter, hvor låget er aftageligt, og hvor man kan have flere låg, f. eks til jul eller påske.


Det har været en rigtig dejlig dag i dag.

Tirsdag meget ude og på farten!

Tidligt oppe i dag, og efter alle de daglige ting som vi plejer at lave,  hentede jeg mine mor og far, for at kørte dem til frisør i Kongsted, det var jo så smukt og dejligt vejr, så jeg nød også turen.
Da jeg var kommet hjem igen, så tænkte jeg på, at jeg godt ville forbi det hus, som mine tiptip oldeforældre havde boet i, så jeg hentede mine forældre igen, og vi var ude forbi huset, og jeg talte med ejeren af huset, og fik lov til, at fotografere det, mod at hun fik nogle forskellige data fra mig, når jeg blev færdig med det.  Vi var på kirkegården i Roholte, hvor jeg fotograferede et par gravsten, videre til fakse Ladeplads, hvor der var fem gravsten, som jeg skulle have foto af til min slægtsforskning.
Christian var hos hans besøgsven i en time om eftermiddagen.
Hjemme igen lavede jeg Sannis tæppe færdigt.

Jette med familie til middag.

Jeg sov lidt længe i dag, men nåede dog op, inden Christian kørte til Din Tøjmands erhvervesbeklædning i Industrikvarteret, hvor han er ved, at få lavet busseronne og skjorte til Kulsvierlauget, og nu har han så fået busseronnen med hjem, så den er i vaskemaskinen lige nu.
Christian var hos far og skifte forbinding, nu da cyklen var i gang.
Jeg talte lidt med Ena i dag og hun er hos datteren nu, så jeg skal forbi med et par mønstre til et par toilettasker, som hun vil sidde lidt med.
Jeg var med mine forældre i banken i dag, der skulle ændres lidt på deres konti, men der gik da næsten også en time med det, men jeg tror, at de var galde for de ting, som blev ændret. Jeg kørte mor hjem, og Christian var med far i “Din Tøjmand” for at hjælpe ham med, at købe en ny vinterjakke, han fik en ulden jakke, så nu er der styr på det.
Frokost og en smule hvil, men drengen ovenover har fået et og andet, som han drøner rundt på, det lyder som voldsomt tordenvejr.
Jeg er lige blevet færdig med endnu et stykke til Sannis tæppe.


Og så er bordet dækket op til middag, vi skal have flæskesteg, som Christian steger ude i Weber Grillen, kartofler både brune og hvide, rødkål og sovs, og så har jeg i eftermiddag lavet appelsin fromage, håber at den er god, som citron fromagen forleden dag. Så nu håber vi, at vi får en hyggelig aften, Sanni og Felix vil nok se Disney sjov.
Jette og Frederik har arbejdet hele denne uge i Lines hus, så nu sparer de tid ved, at de ikke skal lave maden selv, men kan spise her.
Vi havde en hyggelig aften, men de små blev lidt trætte, så de kørte hjem da klokken var ca. 21,15.

Torsdag!

Vi var alle fire på stikkerne omkring klokken 7,30, hvor Chris havde været til bager efter morgenbrød, og jeg havde dækket bord med oste og marmelader, så det var bare at sætte sig til bords, der var også to slags juice, så man kunne vælge.
Vi sad ret længe over maden, men så pakkede Elly og Søren sammen og kørte videre til Næstved, hvor de skulle hente deres to børnebørn, som skal med til Sverige, og søndag skal de tilbage med dem.
Opvaskemaskinen blev startet, og det som skulle vaskes i hånden blev ordnet, så der var det ikke til at se, at her havde været gæster.
Vi var i banken og på apoteket, jeg må jo hæve kontant i banken, nu da jeg ikke har noget kort, vi var hos mine forældre, for at Christian kunne skifte på min far, der var en del papirer, som jeg tog med hjem for at ordne, det kniber lidt med, at følge med i alt nu, men det er heller ingen skam, når man har den alder som de har.
Vi spiste frokost og hvilede os lidt, så kørte vi til Næstved, hvor jeg var i Sy &  Idé og købe stof til nogle dækkeservietter.
Så var vi inde i Stor Centret, hvor jeg lige skulle aflevere et par højhælede støvler, som jeg skulle have taget forhøjningen af, for nu er jeg næsten lige i mine ben. Vi kørte straks hjem igen og handlede ind i SuperBest i Rønnede, der mødte vi Christians niece og hendes mand, de var på camping ved Lægårdens camping i Spjellerup.
Vi spiste middag og så TV til vi skulle i seng, jeg blev færdig med endnu et stykke til Sannis tæppe.