Skip to content
Artikler i kategorien Stjerner.

Læge, laboratorie og fodterapeut torsdag formiddag!

I dag måtte jeg give op, med hensyn til min forkølese, for jeg er totalt lukket i hovedet, næsen bløder hele tiden og der er så meget puds, så jeg fik en tid kl. 09,25, lægen tog en lille blodprøve, og da jeg har feber og den sikkert viste et og andet, ja så skal jeg have Prednisolon i 10 dage, og Penicillin 3 dage og så to dages pause og så tre dage igen, så næste fredag skal jeg være frisk, ellers så skulle jeg reklamere, til lægen over hans valg.
Jeg blev sendt videre til laboratoriet på sygehuset, hvor jeg fik taget nogle blodprøver, der skulle laves nogle forskellige prøver.
Hos Ena og hente noget tøj, som hun havde lavet om for Gitte, hjem og hente Christian og så til fodterapeut i Karise, derfra i Æblehaven og købe volumenvlies, så jeg kan lave vores to dobbelte dækkeservietter færdige, i Matas og købe en fødselsdagsgave til en dame, som fylder 80 år på søndag, og så lige apoteket.
Jeg og spise frokost, vaskede en maskine tøj og hænge det op, hvile lidt, så kom Brian forbi, han skulle lægge noget over på min mobil, det fik han gjort + lidt computer service.
Christian har lige været hos Line og ordne hendes fortorv, og hun var et smut forbi, for at høre, om vi kunne være lidt i huset i næste uge, når der skulle komme en montør.
Nu vil jeg begynde, at sy lidt juleting, så må det andet vente til i næste uge, jeg vil prøve med nogle hjerter og små skåle.
Jeg har prøvet, at lave nogle julestjerner i silke, de er ikke lige, som jeg havde forestillet mig, men jeg har heller ikke noget mønster til dem, hvis nogen ligger inde med et sådan, så køber jeg det meget gerne.

Nu kan det snart blive spisetid, og så skal vi hygge os i aften ved TVet.

Ting syet efter søndag!

Jeg har jo ikke haft forbindelse til omverden siden i søndags, men nu har jeg fået et nyt grafik kort i computeren, så nu virker den igen.
Men jeg vil lige vise noget af det, som jeg har syet, så de kommer i den rækkefølge, som det er blevet færdigt.


Så nu kan jeg sende denne leverance til damen, som har bestilt det af mig.
Det er i alt 15 klokker og 15 stjerner.

I aftes blev jeg færdig med den første blog, som jeg skulle sy til vores projekt fællestæppe i Æblehaven, det skal bruges til dette års julemarked, vi vil denne gang være i god tid med det.

Og her er de så begge to, så nu kan jeg aflevere dem, og have god samvittighed, for jeg aner jo ikke, hvornår jeg skal indlægges, for at få skiftet min knæprotese.

Julepatchwork 2010

Nu er den første 3. del færdig, af den bestilling, som jeg fik lige inden nytår.

Der skal så laves 2 x 5 klokker og stjerner mere.
Men inden vi lige fandt ud af, hvordan det skulle laves og hvilken størrelse det skulle være, så lavede jeg lige lidt prøver.

Denne klokke er mellemstor størrelse, og den er for stor.

Stjernerne er den rigtige størrelse, de er 10 cm., fra spids til spids, men det var så valg af perler og stof, som vi dengang skulle have tjek på.
Og da jeg nu sad med det, så lavede jeg også to små hjerter, som kun er 10 cm. i højden.

Hjerterne er håndsyetsyet over pap med volumenvlies limet på,stjernerne over pap med volumenvlies limet på, og klokkerne over veledon på den ydre klokke og den inden i over S 320.

Blå Marked

Da vi var færdige med de forskellige sysler til morgen, og havde fået hængt tøj til tørre, så kørte vi en tur på det Blå Marked i Haslev, Christian havde ikke mere af den gode stærke Karry, det køber vi altid der ude, jeg spurgte i samtlige af de stande, hvor det kunne tænkes, at de havde en Georg Jensen Juleuro fra 1997, den vil vi gerne have, jeg har lige fået købt den fra 1996 på Trendsales, men ingen havde flere tilbage overhovedet.
Vi købte 2 x 2 stykker skind, som vi vil have lavet veste af jeg købte fra en kalv/ko og Christian valgte vaskebjørn, ellers kun lidt småpjat, så vi var her hjemme og spise frokost.
Jeg syede og nu er der 5 guldklokker og 3 guldstjerner færdige.
Vi har haft sådan en dejlig og stille dag.
Og vi fik inviteret noge gode gamle venner til middag fredag aften, så det glæder vi os meget til, det er længe siden, at de har været hos os.