Hele formiddagen sad jeg og slettede det slægt, som jeg havde ført forkert ind, så jeg fik først mit bad klokken 12,15, men da havde jeg også spist morgenmad og frokost, og kunne så køre direkte i Æblehaven til patchwork.
Vi var nogle stykker, som skiftedes til, at sidde i terapien og sy vores fællestæppe sammen, så nu mangler der næsten ikke mere, men så skal det monteres m.v.
Christian var til møde i Kulsvierlauget i aften, så jeg hyggede mig med patchwork, og blev færdig med et sæt, som skal gives til tombola i Kulsvierlauget til deres festival i pinsen.
Mandag – patchwork!
Hjemme søndag!
Ja, søndag skulle vi ingenting, Christian gik en tur om formiddagen og jeg om eftermiddagen, medens han sov til middag.
Jeg fandt rigtig meget slægt på Fyn og på Ribe egnen, så jeg er helt høj af det.
Jeg fik syet en brødbakkeserviet for min søster, hun skal give den til en veninde.
Og vi så den nye serie på TV 2 om aftenen.

Bytte & indkøb i dag!
Vi var tidligt oppe i bad og spise morgenmad, så klokken 8,45 kørte vi herfra, og første stop var Bilka, der skulle vi ikke bytte noget, men vi skulle handle lidt ind, til vi skal have gæster tirsdag, og da det var overstået, så havde forretningerne i storcentret åbent, så der skulle jeg have byttet et par aftenbukser, af den slags som man slapper af i, i stedet fik jeg et sæt undertøj, med bh og trusser i Lilla, for jeg fik et rødt sæt i julegave, som sidder rigtig godt.
Var i Fona og bytte nogle DVD for mine forældre, og købe et par småting, i Expert og købe endnu et par film til dem, og vi fik rigtig mange film, så nu kan de bare så dem her i vinter.
Var i Gøyernes gård hos Inger Rågård, hvor jeg fik byttet sæt undertøj, til et sæt aften afslapningstøj og et ekstra par bukser, det er bare så dejligt.
Tilbage til Faxe, hvor jeg havde fået en flot og smart jakke fra Jacobsen, den havde de heldigvis et nummer større, jeg købte en top, som passede til jakken, så nu kan jeg blive fin til Nytårs aften.
Hjem og spise frokost, Chris hvilede sig lidt, det nåede jeg slet ikke, for pludselig var der andre ting, som skulle klares.
Vi havde købt en skinke til aften, så det var bare at koge den og brune nogle kartofler til og så med grønlangkål, som jeg havde lavet så meget af.
Jeg fik lige lavet en brødbakkeserviet til os selv færdig.

Bare den skønneste juleaften!
Vi har fejret juleaften hos v0res mellemste barnebarn Line, hun havde inviteret os, hendes oldeforældre, hendes forældre og Sanni, og alle sejl var sat til.
Der var dækket smukt op i hendes spisestue, hvor også der stod et smukt pyntet juletræ, levende lys i spisestue og opholds stuen, der var bare så flot pyntet op over det hele.
Vi fik først gåsesteg, så andesteg og flæskesteg, rødkål, brunede kartofler, hvide kartofler, dejlig sovs, ribsgele og syltede asier, og franske kartofler, dertil rød og hvidvin. Så vi har alle mad med hjem, for det var jo for vildt med alt den mad.
Risalamande var så lækker med kirsebærsovs og kirsebærvin var der til den.
Jeg havde købt mandelgaven et spil, og det var værtinden som var den heldige vinder, så det var jo dejligt.
Jeg havde hørt i min øre snegl, at Line have købt en Marie Sohn juledug, så jeg havde købt nogle viskestykker, og af det ene havde jeg lavet hende en lille julekurv, den er syet over S360, og lakeret inden i med decoupagelak, så den kan aftørres. Men mønstret var ikke helt det samme som i dugen, og af olderne fik hun også fire viskestykker i værtindegave de var også i et andet mønster, så Marie Sohl har åbenbart lavet mange i den serie.

Vi havde købt en grill til hendes terrasse i værtindegave, så må vi se, om vi måske bliver inviteret til en gang grill mad til sommer, men det gør vi helt sikkert.
Der var alverdens lækkerier efter middagen, og der var en bunke julegaver, vi har begge to fået lige det, som vi havde ønsket os, og lidt mere end det, rigtig dejlig og skøn aften.
Line du er den perfekte værtinde, tusind tak for en utrolig dejlig aften.