Skip to content
Artikler som er postet den 6th september 2010.

Sverige dag 3!

Alle fire var vi tidligt oppe, og straks efter morgenmaden, vaskede vi op og gjorde os klar til, at tage på tur, vi havde læst om en gårdbutik, hvor de handlede med alt fra Lavendeler. Så vi tog fra Stockamöllan klokken 9,15.

 Ôsterlen Kryddor, se mere på www.osterlenkryddor.se

Her er ejerne af gården og gårdbutikken de hedder Eva og Olle.
Det var Eva, som var i butikken, og hun var rigtig god til at fortælle og forklare os om de forskellige produkter.
Vi købte en pose god nat te til mig, jeg fik olie til at smøre mig ind i, når jeg har været i bad, og noget som kan tage uro i benene, så det skal jeg da prøve, vi købte også olie og sennep + en flaske med nogle urter, som kan blive til kryddersnaps, når der kommer vodka på, og den får lov til at trække. Jeg købte også nogle smukke servietter, jeg tror ikke, at det var sidste gang, at vi var der.

Jeg vi ikke indlæse flere billeder her på siden, for jeg syntes, at mine læsere, skal se alt det dejlige, som der sælges fra butikken.

I det gamle skab, var der håndklæder i flere størrelser, og de var hvide med broderede lavendel buketter på, der var duftposer med lavendler i, og meget andet godt.
Jeg lovede at sende en mail, om Bondens Marked på Gisselfeld, så det er gjort her i skrivende stund. For de tager tit til Danmark, for at få inspiration, og det er godt, næste weekend skulle de til Fyn.
Så kørte vi længere syd på, vi skulle til et lille fiskerleje/havn og spise frokost, der var så smukt alle vegne, så jeg kunne næsten ikke få nok af det. Jeg fotograferede ikke alle de store og smukke bakker, men købte i stedet et par postkort.

Her ses “Ales Stena”, de ligger meget højt oppe, vi var der ikke, for jeg har ikke kræfter til, at bestige sådan nogle bakker, og Søren kan heller ikke, Elly har været der tidligere, og Chris har set sådan noget før, han havde en onkel, hvor der også var så mange sten,
så derfor kun et postkort.
Vi spiste frokost i Kåseberga, vi spiste ude på en terrasse, så vi så lige over mod Bornholm, jeg fik en rødspætte filet og pommes fritter, Søren fik en stegt sild med kartoffelmos og salat, Elly & Chris fik hver et stykke stegt laks med kartoffelmos og salat, det var rigtig godt.
Et smut i fiske forretningen, hvor vi bare købte lidt most, som vi kunne drikke på vejen hjem

Laks med mos og salat.

Stegt sild med mos og salat, der var tyttebær syltetøj til, og Søren sagde, at det bare var så godt.

Her sidder vi i solen og venter på maden, jeg kan se, at jeg siger noget, så derfor er munden åben.
Derfra kørte vi til Æbleriget, vi var i Kiviks Mosteri, og købe forskellig slags æblemost, nogle i kartoner og andre på flasker eller brikker, så nu har vi til rigtig lang tid, jeg købte også lidt æbler, men de kunne godt have siddet på træerne i en uge mere.
Vi holdt også ved en blommeplantage og købte to forskellige slags blommer den ene slags var Viktoria blommer, den anden hed Royal, og de smager rigtig godt.
Der var på hele turen rigtig mange kartoffelmarker, kartoffelplanterne var fine grønne og friske, og nogle var lige kommet i blomst, så det var som nye kartofler, så vi købte et sted hver 4 kg.
I Simrishamn købte vi hver en stor is, og så var det hjem ad, vi var tilbage omkring klokken 17, jeg gik ud på terrassen og syede patchwork, vi var enige om, at der ikke skulle laves middag den dag, så klokken 19 fik vi frokost med hver en øl og en snaps, Elly og jeg vaskede op og vi gik ind i stuen til drengene, vi fik hver en drink, de to mænd gik tidligt i seng, men Elly & jeg snakkede til klokken var 23, det har været en rigtig dejlig dag.

Sverige dag 2!

Efter morgenmaden kørte vi alle fire til Ringsjöens fiskehus, hvor Elly købte dejlige ting, som vi skulle have til frokostbordet. Vi var også hos ostehandleren og i et stort indkøbscenter hvor både vi og Elly & Søren købte ind. Hjem og pakke ud og spise frokost, vi hvilede lidt til middag, men jeg gik hurtigt op og satte mig  på terrassen med mit patchwork.
Lidt hygge på terrassen i det dejlige vejr.

Vi fik rådyr til middag, det var langtids stegt på ved lidt varme, der var kartofler, bønner og en herlig sovs til, UHM hvor var det GUF.
Vi sad i dagligstuen lige til omkring midnat, vi fik et par drinks, og så var det ellers god nat.

Sverige dag 1!

Fredag morgen kørte Christian for min mor til øjen afdelingen på Roskilde sygehus, for at hun kunne få en indsprøjtning, for at prøve at stoppe forkalkningen i øjet.
Jeg pakkede vores sengetøj og personlige ting + og selvfølgelig en kurv med patchwork.
Vi spiste lidt frokost, og kørte til Sverige for at besøge Elly & Søren i nogle dage.
Vi  var lige et smut inde ved Skånegården, men der var 3 store busser med tyske turister, + alle de andre i campingvogne, autocampere og almindelige biler, så vi kørte hurtigt videre. 
Vi skulle drikke eftermiddagskaffe hos dem, men vi var lige en tur omkring Anneli i skoven, hvor jeg fik købt nogle stoffer og andre småting, der kom  et andet par ind i butikken, og damen sagde hej Margit til mig, hun kendte mig fra facebook og fra et andet forum, jeg kendte ikke hende. Vi sludrede lidt med dem, de bor i Esløv, og er svenskere. Vi var også i Ringsjöens Fiskehus, hvor vi købte to spande med matjes fileter, og et krydderi.
Men vi var som sagt hos Elly & Søren til kaffetid, så vi bar lige de forskellige ting hen i det soveværelse, som vi er begyndt at bruge, når vi er hos dem.
 Elly havde kogt en masse brystben fra et vildsvin, og så tog Chris over, den ene halvdel blev honning marineret og de andre blev barbecue marineret. De blev grillet, men vi spiste inde i køkken-alrummet, da vi var bange for, at det ville blive for koldt, inden vi blev færdige.
Elly havde lavet så meget lækkert tilbehør til, hun havde honningmarineret gulerødder, der var også kartofler og majs.
Vi sad og små snakkede i flere timer i stuen med hver en drink.
Sikken en dejlig dag det har været.