Da vi kom hjem fra Næstved i går eftermiddag, og jeg låsede op og gik ind, da ventede der mig et syn så væmmelig, et modul fra den nederste reol, havde revet sig ud fra væggen, og var faldet på gulvet, så de ting, som stod i reolen og på den var smadret, det vil sige en lille optimist, en lille og en mellem Holmegårdsvase, og en gammel kongelig vase fra Royal Copenhagen, som min den yngste gerne ville arve, og så en af Christians de flotte snapse beholdere fra et svensk glasværk, så det er jo en mindre formue, og reolen skal behandles og laves, gulvet har fået nogle slemme ridser, men det tager vores indboforsikring ikke, ærgerligt, at man har selvrisiko på forsikringen, men det er der nu engang.
Men jeg må jo se mig om efter de ting, som nu ikke er mere.
I skuffen som er gået op, der ligger den fine gamle vase, som var et arvestykke.
Her er Holmegård vaserne og den stakkels optimist, pessimisten klarede det og den helt lille og store vase fra Holmgård, klarede også frisag.