Skip to content
Artikler som er postet den 31st juli 2010.

Næsten ikke ude af huset fredag!

Vi skal slet ikke noget i dag, ikke engang gøre indkøb, jeg har fået skrevet en masse lykønskningskort, da vi skal så meget i weekenden og dagene i næste uge.
Så jeg har ordnet foto fra den ene eksterne harddisk til den anden, redigeret en masse billeder fra gammel tid, og scannet mange ind, for nu skal det altså ordnes, så nu kan jeg aflevere 4 album til mine forældre i morgen, med tak for lån, men der er meget meget lang vej endnu.
Og så kom billetterne til Cirkus Revy 2011, selvfølgelig på de pladser på 1. række, som vi gerne ville have, bedre kan det jo ikke være, så nu er der lige gave til Gitte & Peter til jul, jeg kan godt skrive det her, for de ved det jo, det er en fast tration hvert år, at de får dem af os.
Christian havde lavet den lækreste middag i aften, stegt flæsk på weberen, kogt nye kartofler og lavet en persillesovs, som jeg næsten aldrig har fået så god, hold da bare op, det var bare så godt.
Vi så sang fra Mariehaven, nyheder og så lidt sport, så var det god nat.
Nu mangler der kun en række mere på Nannas juletræstæppe.