Vi startede til morgenmad med, at spise nogen af de hveder, som vi glemte at spise i går, Christian ordnede hele huset, altså støvsugede og vaskede gulvene, så må vi se på det med støvet en anden dag.
Vi var en tur i byen med et par konfirmations gaver i formiddag, og kørte en lille tur, og var et smut i Aldi, efter frokost lagde vi os begge to. Og sidst på eftermiddagen var vi en tur i Tystrup, for jeg skulle tale med min veninde, men der var ingen hjemme, begge bilerne var der, men de er blevet hentet. Vi var et smut i Fakta på vej hjem og i postkassen.
Nu er det koldt i vejret igen, men det kan vi ingenting gøre ved, men i går fik jeg da taget et par foto i vores lille have.

Lige et par solskins dage mere, så står vores Magnolia træ fyldt med udsprungne blomster.
Og så skal i lige se mit eget lille skovhjørne med hvide og blå anemoner.

Og jer er lidt stolt af vores Vibeæg, den er i hvid og nogle med farver på i samme plante.

De farvede er kun lige til at skimte bag de hvide.
Og nu er det ved, at være tid til, at skulle tænke på middagsmad, og så behagelig afslapning foran TV i aften.


