Vi hentede mor & far klokken 11,30, og kørte til Køge, hvor vi i patchwork-butikken købte en Ott Lite lampe til mor, en stor standerlampe hvor der er lup, som kan drejes i allemulige stillinger, der er en clips, så hvis hun vil læse noget, kan hun sætte det fast med den. Den tror vi, at hun vil blive glad for, når hun først lærer den at kende, og så er det dagslysrør, der er i den, og de varmer ikke, som hvis man sidder under en almindelig lampe. Og er hun lidt deprimeret en dag, så hjælper den også på det.
Derefter kørte vi videre til Roskilde, mor skulle til kontrol på øjenafdeligen, vi kom hurtigt ind, far og Chris gik i cafeteriet og drak kaffe og spiste kage.
Lægen og sygeplejersken syntes ikke, at det som de så i mors øjne var ret godt, det var blevet meget dårligere, siden hun var der sidst, så lægen gik ned i den afdeling, hvor de giver injektioner for at stoppe blødning og forkalkningen, og de var søde, at tage mor ind i mellem, så vi ikke skulle komme igen her i ugen.
Chris samlede lampen da vi kom hjem, og jeg var lige et smut i Æblehaven og sige hej, Inge havde noget til mig, som jeg fik samtid.
Så drak vi kaffe og kørte hjem, men nu var klokken så også blevet 16,30 så dagens bedste timer var gået, men vi lavede middagsmad, og så TV, og jeg skar stof til 2 brødbakke-servietter og et par grydelapper til Jette.
Artikler som er postet den 23rd marts 2010.