Skip to content
Artikler som er postet den 21st marts 2010.

Gymnastik opvisning.

I dag har vi lovet Sanni, at komme i hallen og se hende gøre gymnastik opvisning, Jette, Line & Louise havde holdt pladser til os. Der var indmarch med fire faner, det er altid højtidligt, første hold var junior rebholdet, blandet piger og drenge.
Så kom de helt små mini gymnaster og der efter det hold, som Sanni var på, det kaldes pige fræs, de var gode alle sammen, og så gik vi hjem,  ingen af os, har det godt med den larm, som der er i en hal.
Jeg var senere i Netto, da vi manglede et par dele derfra.
Vi hyggede os med TV og to håndboldkampe, og lidt forskelligt om aftenen.

Line er malersvend!

Vi var så på EUC, og se Lines svendestykke, en af de små lejligheder på skolehjemmet, jeg syntes, at den var rigtig flot, på den ene væg var der rokokotapet, de andre var malet i samme nuance, og på den malede væg, havde Line malet et forstørret billede af tapetet.
Og vi har modtaget invitation til svendegilde og 21 års fødselsdag, så det glæder vi os til.
Sonja kom forbi omkring klokken 16, og vi drak kaffe, jeg havde købte en dejlig æbletærte, og Chris havde lavet creme fraiche med vanille i, det smagte rigtig godt.
Hun ville ikke spise med, da hun havde en aftale med en tupperware forhandler klokken lidt over 18 i Rønnede.
Men vi havde et par hyggelige timer, og var vidt omkring.
Vi så TV om aftenen og jeg lavede patchwork. Men det har været en dejlig dag.