Skip to content
Artikler som er postet den 14th marts 2010.

Solrig søndag!

Vi lå lidt længe i dag, Chris var først oppe, og han havde lavet dejligt morgenbord til mig, med blødkogt æg, ost, marmelade o.s.v.
Der var nu igen en vaskemaskine tøj, som blev vasket og hængt ud for at tørre. Line & Sanni var forbi, Line skulle låne min computer til at lave noget.
Vi havde bestilt hakket oksefar gennem min søster, så det hentede vi før fokost, og havde også med til de unge i Hovby. Det var af rasen Skotsk højlandskvæg, efter frokost, formede Christian hakkebøffer af det, og de blev sat i fryseboksen på en bakke, så kan vi i morgen pakke dem i en pose, som man kan tage af.
Jeg har syet på Jettes dækkeservietter det meste af dagen, nu er der en helt færdig, alt er syet i hånden, og der er så fem andre klar til, at jeg kan montere dem, og i morgen kommer der sikkert mere stof fra Hanne, så jeg kan få det vasket, og så sy de sidste fire.
Den måler 42 x 56 cm., så den er meget stor, men det ønskede Jette også, at de skulle være.
Vi har fået hver en hakkebøf til middag i aften, der er godt nok meget mere smag i det kød, det var en utrolig dejlig oplevelse, og i torsdags, blev vi spurgt, om vi var interesseret i noget, så nu har jeg fundet telefonnummeret frem, for vi vil gerne bestille af den slags igen.
Nu er det tid til, at sige god nat, det har været en dejlig dag.

Vi var kun 20 i dag.

I dag var vi kun tyve til fødselsdag, Louise og Jesper skulle til fødselsdag hos Jespers farfar, Line har travlt med, at forberede sig til svendeprøven, og Kenneth var på øvelse med hjemmeværnet.
Vi fik en lækker forret med rejer og mor havde bagt små kuvertbrød.
Så fik vi oksemørbrad, flødekartofler og broccolisalat, hvid og rødvin, til kaffen senere var der to store og gode lagkager, og de blev totalt spist, så derfor så fint vejr igen i dag.
Jette havde jo de to små plejebørn med og de legede godt med min søsters tre børnebørn, så vi havde en rigtig dejlig dag der ude, men alligevel er jeg træt i dag, man sidder på det samme sted, og der er snakken over alt.
Men jeg havde lovet at vise min nye to delte kjole, som min skrædder har syet til mig, men overdelen er for stor, så den må hun rette lidt til, jeg syntes, at den sad bedre da jeg prøvede den.

Jeg har solen lige i øjnene, men det er jo også kjolen som jeg skulle vise Jer.
Vi gav min mor 6 dækkeservietter, som jeg havde pakket ind i en tapetpose, og  1 pakke sukat og pomeransskal, det har vi købt i Sverige.

Min søster og svoger fik hver 2 viskestykker det har søs sagt, at de manglede og så fik hun en lille kurv, som skal stå på gæstetoilettet med fyrfadslys i, de tre pakker var også lavet i tapet.

                                 Vi var hjemme med mor og far og alle gaverne omkring klokken 19 – 19,15, vi smed dresset og tog almindeligt tøj på, og jeg syede på Jettes dækkeservietter, nu er 5 styk. klar til montering, vi så TV og så i seng klokken 23,15 ca.