Vi skal ingen ting denne weekend, dog spadserede Chris til bager lørdag formiddag efter et rugbrød. Jeg sad med den nye computer det meste af dagen, for der er meget, som jeg skal have lagt ind på den. Lørdag aften begyndte jeg på et låg til en kurv, så det var en meget stille dag.
Søndag kom Line og Louise forbi, de skulle låne patchworkbøger til deres mor, for jeg skal jo sy 8 dækkeservietter til hende, og hun skal have fundet et mønster, inden “Hannes” kommer til Faxe, og vi skal købe stof af hende til det. Louise fik hendes 2 kurve og brødbakkeservietten, som jeg havde syet til hende + noget som jeg havde stående, og som passede til hendes sæt. Hun fik resterne af stoffet med, så kan hun altid få lavet mere. Line ville også gerne have lavet noget, men vi har vist ikke mere af det stof, som hun kan tænke sig, at det laves i. De havde billeder med, som jeg skal scanne ind til Gitte, det fik jeg også klaret.
Og jeg fik ordnet mit adresse kartotek i computeren, men der er gået en mail ud herfra i den anledning, det ærgrer mig, at jeg har fået lavet noget ged.
Vi var lige et smut i byen omkring klokken 14, nu har Chris ikke hvilet til middag i tre dage.
men som sagt en stille og dejlig weekend.
Artikler som er postet den 8th februar 2010.