Jeg har været hjemme hele dagen i dag, Chris har været spadserende i Aldi efter et par småting. Der er ingen grund for, at starte bilen, for at der skal købes lidt ind.
Jeg har syet det meste af dagen, og det er der kommet to låg til mine kurve ud af.

Stof til begge to, er rester fra Gittes slumretæppe, og det er købt i Kirstens Quiltshop.
Sidst på eftermiddagen, listede jeg en tur rundt her i omegnen, for at få lidt luft, men det var meget diset.
Vi har spist og Marie vasker op, så jeg kan gå ind og sy, har skåret stof til 2 kurve i dag, som skal bruges i næste uge.