Skip to content
Artikler som er postet den 4th februar 2010.

Hjemme hele dagen!

Jeg har været hjemme hele dagen i dag, Chris har været spadserende i Aldi efter et par småting. Der er ingen grund for, at starte bilen, for at der skal købes lidt ind.
Jeg har syet det meste af dagen, og det er der kommet to låg til mine kurve ud af.

Stof til begge to, er rester fra Gittes slumretæppe, og det er købt i Kirstens Quiltshop.
Sidst på eftermiddagen, listede jeg en tur rundt her i omegnen, for at få lidt luft, men det var meget diset.
Vi har spist og Marie vasker op, så jeg kan gå ind og sy, har skåret stof til 2 kurve i dag, som skal bruges i næste uge.

Ny bærbar, men hvad så!

I går købte jeg en ny bærbar, og jeg troede, at jeg selv kunne få det op at stå, men nej, der er ting, som jeg ikke kan klare, så nu har vi bestilt en rigtig IT mand til at komme, så alt bliver ordentligt installeret. Men jeg glæder mig da lidt til at bruge den. Min den stationære, er jeg også meget glad for, men det bliver dejligt, ikke altid, at skulle sidde lige hvor den er.

Ih hvor er det bare flot!!!

Smukt at se ud, selv om det stadigvæk var mørkt, og da det så blev lyst var det endnu smukkere, senere kom solen, så ligner det krystaller. Men der ligger rigtig meget nu, så godt at vi meldte afbud til Gitte i mandags.
Var i Aldi da de åbnede, og købe en ny bærbar til mig, så har jeg en af hver, det samme har Chris, så må vi kunne klare os. Men inden da, måtte Chris lige feje sne af bilen, for fyret i den, kan ikke smelte så meget, men det er en rigtig god ting, at alt er væk og den er varm, når man sætter sig ind.
Vi kørte en tur ud gennem Tystrup, for at se, om der var ryddet, der var fin vejr, men det føj meget, hjemme og drikke en kop kaffe, og så til Tystrup hos Bodil, da der i dag skulle komme IT mand, og hun gerne ville have, at jeg var der, han fik klaret det hele, så på fredag, skal jeg hjælpe hende i gang med det.
Vi kan ikke selv få alt ind i den nye computer, så IT manden kommer her sidst på fredagen, min nevø har ikke tid til sådan noget mere.
Gittes operation er gået fint, så det er vi meget glade for.

Dette billede er nogle dage gammelt, stolene og bordet, er snart ikke til at se, disse tre ting står altid ude, så vi kan sættes os, hvis solen engang imellem bliver dejlig, men det er den jo nu, men vi kan ikke være der ude for sne.

Hele vores bag have er bare fyldt med sne, muren bagerst er snart væk.

Her der det ind til p-pladsen og de lave rækkehuse.

Taget fra stien, ned over vores bag have og overdækkede terrasse. Og alle haverne er lige flotte nu, for dem, som man kan se her bag ved vores, de næste tre, han ingen planter i deres, så normalt er de meget kedelige, men heldigvis er vi så forskellige.
Det er bare så smukt, og dejligt lyst med alt det hvide.