Så fik vi hentet en motions cykel til mig, vi har jo søgt på forskellige sider, og jeg har skrevet til nogle stykker, dog uden at få svar, og da jeg var inde i dag, så var de to, også væk fra siden, men der var kommet tre nye i Næstved området, så vi hentede en i musikbyen, det er overhovedet ikke til, at se at den har været brugt, og den er i hvert fald de 500,-, kroner værd, som vi har givet.
Vi var lige i patchwork forretningen, jeg manglede et par småting igen.
Vi spiste tidligt, og jeg fik cyklet en lille smule, for jeg skal jo starte langsomt op.
Line var forbi, og hente de to A3 ark, som Inge havde lavet for hende, så nu skal hun i weekenden, prøve at lægge farve med videre på i hendes program på computeren.
Så det har igen i dag, været en rigtig dejlig dag.
Motions cykel
Fredag!
Se lige her, nu er vores snegardiner snart smeltet væk.

Men der loves jo mere i næste uge, så det gjorde ikke noget, at noget af det gamle først smeltede væk.
Jeg har været hos Inge i formiddags og vupti så var Lines problem løst, så det er godt at vi har hende, til at hjælpe os, tusind tak for hjælpen Inge.
Så hos min morbror med en flaske, han fylder 70 år i morgen, og så lige i brugsen efter en liter mælk, hjem og spise frokost, og nu skal vi så ud og se på en motions cykel om lidt.
Kagen blev god!
Den kage som jeg bagte torsdag formiddag blev rigtig god, så jeg indsætter lige opskriften på den her under.
Ikke-for-2-øre-godt-kage

250 g hvedemel
175 g sukker
2 dl. kærnemælk
1½ spsk. Kanel
1 spsk. Ingefær
1 tsk. stødt nellike
2 tsk. natron
4 spsk. appelsinmarmelade
Alt det tørre blandes godt.
Appelsinmarmeladen røres i kærnemælken,
og røres i det tørre, der straks kommes i en
smurt franskbrødsform på ca. 1½ liter.
Bages ved 190 grader i alm. ovn i ca. 1 time.
Tjek om dejen slipper en strikkepind, ellers giv den 10 min. mere.
Afkøl, skær i skiver og server med iskoldt smør.
Kagens sjove navn skyldes, at der ikke er f. eks. smør og æg eller
andre gode sager i.

Til frokost havde Chris bagt Blinis, som vi fik med stenbiderrogn, creme friase og rødløg, hold da fast hvor var det godt, nu hørte vi i aftes, at det var første dag, at der var stenbiderrogn, så tror da pokker at de var så dyre.
Der blev 44 af en portion, så der er frosset nogle og andre er på køl, for dem skal vi have med til Sverige, sammen med stenbiderrogn, som vi har frosset ned.
Om eftermiddagen var vi i Næstved, hos vore venner som har en guldsmedje, jeg har haft mine særlige gode smykker til service, og jeg har det så skidt, når jeg ikke har dem på, men nu er de hjemme og på igen. De havde meget travlt, de var i færd med, at designe nye og flotte smykker, som skal med på Bryllups messe på søndag på Gavnø.
Jeg manglede et par dele i patchwork forretningen, og ja det gik galt der, for der var noget stof, som jeg bare måtte eje.

Da vi kom hjem, kom en nabo ud med fire hjemmebagte boller til os, og vi tog en kop kaffe og hver ½ bolle og et stykke af kagen, vi skulle så hen hos dem, for at jeg skulle se, om jeg kunne træde en motions cykel rundt, og JUBII det kunne jeg.
Vi havde et stykke kage med til dem.
Så nu går jagten ind på en brugt kondi cykel til mig.
Line var forbi en tur om aftenen, for om jeg ville prøve, at scanne noget tapet ind, som hun skal bruge til svendeprøven i næste måned. Så det fik vi gjort, og så skal jeg til Inge med det, for at få det ud på A3.
Så det har været en meget givtig dag.
Tvivlen nager mig!
I går var jeg på Køge Sygehus, vi havde af uforklarlige grunde, begge to fået ind i hovedet, at vi skulle være der klokken 9,30, og vi var der så klokken 9,15, og jeg blev tjekket ind, da klokken blev 10, gik jeg hen i receptionen, for at høre, om de var meget forsinket, ja det var de på grund af sygdom, men at jeg for øvrigt, først havde tid klokken 10,30, og at der var en , som skulle ind til den læge før mig.
Jeg huskede det med tiden, straks sekretæren sagde det, og Chris kunne da også godt huske, at vi havde talt om, at han måske skulle have en ny computer, og at det kunne nås inden vi skulle køre, men han vil alligevel ikke have nogen ny computer, men vi har da ligesom også 4 i huset.
Der sad en dame ved siden af os, og hun fortalte så, at hun skulle til samme læge, og jeg fortalte hende så, at hun skulle ind før mig. Hun havde været inde og få gips af, for derefter at være i røntgen, hun havde inden for de sidste 2½ år, været opereret i vristen 3 gange, men tiden gik, og hun kom først ind omkring klokken 11,15, og ud igen klokken 11,45, og nu med ny bandage, og hun fortalte, at hun meget sandsynligt, skulle have endnu en operation.
Hun spurgte til os, og Chris fortalte, at han stod for madlavningen hos os, fordi jeg altid havde så mange bolde i luften, og jeg sagde at jeg syede patchwork, hun var lige ved, at skulle være mormor/farmor igen, og måske ville hun have syet et barnevognstæppe, jeg sagde, at hun kunne få et visitkort, og se tingene på min nye og gamle hjemmeside.
Men jeg kom først ind omkring klokken 12, og vi talte om, at jeg havde det bedre, efter at jeg havde fået fjernet den skinne, og vi så på en masse billeder, af den protese, som jeg har nu, den sidder skævt, og kan ikke rettes, men jeg er sendt hjem på en stor tænker, for den gamle protese er meget slidt, men det er en stor og kompliceret operation, fordi; jeg har været opereret så mange gange i det knæ, stor gammeldags meniskoperation, første ulykke, da de forsøgte at redde mit ben, så knæ-protesen, og så igen da jeg kom ud for endnu en ulykke, og fik lårbens-brud, og de satte den skinne ind, som blev fjernet i november måned 2009.
Efter at lægen igen havde undersøgt mig på briksen, sagde han, at jeg ville blive indkaldt meget snart til et informations-møde, så til en forundersøgelse, hvor de igen skulle scanne, fotografere, anæstesi læge, hjertelæge o.s.v., jeg vil jo helst kun have epiduralblokade, jeg har det svært med, at være i fuld narkose, men denne læge sagde, at det kunne nok kun blive i fuld narkose. Og operationsdatoen ville også være med der.
Dette bliver jo en hel roman, men mange har skrevet og spurgt, hvorfor, der ikke var noget på min blog om det, men nu er det der. Og så skal jeg ikke skrive breve/mail til de fem personer, som jeg skriver meget sammen med.
Vi var også i Patchwork-butikken, jeg skulle have en ny skæreplade, og fik en af de helt store, og nogle ruller sytråd, en markeringspen med 3 i en, limstifter, og et brev synåle, og ja, det blev da kun 775,-, uden nogen stoffer.
Fiskehuset efter stenbiderrogn, så i dag torsdag skal der bages Blines, jeg glæder mig meget til frokost, hvor vi får dem med creme fraiche og rødløg. Vi købte en lakseret, som vi spiste i aftes, og et par andre småting, hos bageren ved siden af efter et godt brød.
I Irma, for at få en masse frisk og dansk frugt.
Men i nat, har jeg så besluttet, at prøve, at bruge mit knæ noget mere, også selv om det gør sk… ondt, for at se hvor meget jeg kan, og om det eventuelt kan trænes lidt op, for nu strammer den skinne jo ikke mere, så jeg skal ind på wii fit i dag, og stå på ski, og træde op og ned, og andre af de ting, som virkeligt er svært for mig.
Jeg vil også prøve, at låne/købe en billig motionscykel, for at prøve det af.
Så som I kan se, så er der meget at tænke over, så nu vil jeg gå i køkkenet og bage en kage, jeg har set en sjov overskrift på en, den hedder: Ikke-for-2-øre-godt-kage bliver den god, skal jeg skrive opskriften her.
Vi spiste frokost i Køge, og var først her hjemme midt på eftermiddagen.
Der var mail fra La Maison, som er en rigtig dejlig butik med børne/dametøj, og jeg vidste, at Elly havde set på en trøje/jakke der i fredags, men ville lige vente til de kom i midt i uge 9, så jeg ringede og sagde, at nu var der tre ting, hvor man betalte for den dyreste, og at jeg godt kunne køre der ned.
Jeg fik jakken, det var den dyreste ting, og jeg fik to par bukser, et par helt lange og et par kortere, og betalte så kun for jakken, så det må vi så ordne Elly & jeg, men vi har begge to sparet meget på det.
Så nu er her både onsdag og lidt torsdag på en og samme dag.