I dag skal jeg møde til kontrol på hjerte ambulatoriet i Næstved, jeg er forundret over, at de bliver ved med, at holde kontrol over mig, da det er længe siden at jeg har fået indsat ballon og stent og bypass, men det er jo da dejligt, at der bliver taget hånd om mig.
Jeg havde fået en tid til den 29,01.10, den blev ændret til den 05.05.10, så ændret til den 22.01.10, og sidst til 21.01.10, det var overlæge Jens Thorsen, som jeg ikke har set siden engang i 2008, der har været to andre i den mellem liggende tid.
Jeg troede måske, at det var Køge sygehus, der ville vide noget om mig, men det var det ikke, men vi talte længe sammen, og lægen ville gerne, at jeg skulle stoppe med at tage Marevan, men jeg kan ikke tåle almindelig hjerte magnyl, så konklusionen blev, at jeg skal have Plavix, og jeg skulle da lige se på prisen da jeg kom hjem, recepten er på 100 styk., og de koster 2.108,90, så det er da en dyr fornøjelse, for kr. 21,00 pr. dag + alt det andet, som jeg skal tage.
Jeg skal have scannet mit hjerte, for at se, hvordan det står til, med den hjerteklap, som er utæt, og som de ikke gjorde noget ved, da jeg blev by-pass opereret.
Så ikke mere om sygehus og hjerte.