Skip to content
Artikler som er postet den 22nd januar 2010.

Hos guldsmeden og andre ærinder i Næstved.

Nu da vi var i Næstved, så skulle vi hos vore venner, for jeg har nogle ørestikker, som der skal tages 5mm af den som går gennem øret, og et andre par skulle jeg have gjort lidt ved, for der var noget, som hænger fast fra fatningerne omkring opalen og diamanten, en kæde og smykke skulle ses efter, for jeg har det altid på, og sådan en kæde bliver jo slidt, og en meget gammel amulet, skulle låses laves på, der er billeder i, af mine to døtre.
Vi havde kringle med til dem og alt deres personale, og en blomst til Jonna, hun har fødselsdag i morgen. Når tingene er færdige, så skal vi hente det, og til middag hos dem.
Christian var hos Thiele og få rettet hans briller, imedens var jeg i Stof 2000, jeg skulle bruge 2 lynlåse på 90 cm., og det fik jeg, så jeg kan få sat dem i bunden af et par dynebetræk.
Jeg var i patchwork-butikken, jeg manglede et par småting, der var undervisning, så det var en fremmed dame, som jeg blev ekspederet af, men Gitte kom ned og hilste på mig, hun havde fundet en flad kurv på min hjemmeside, og ville lige vide, hvordan jeg havde syet den, og tænk – klappen gik ned, men jeg lovede at skrive til hende.
Jeg var i H&M, fik to bluser med rullekrave, jeg er lidt følsom lige p.t. i min nakke.
Vi spiste i storcentret, var i Matas og så var vi bagefter i Mega centret i Biltema, så hed den ellers hjem til Faxe.
Jeg syede da en lille flad kurv til fodboldkampen i aftes, den var godt nok spændende, så jeg måtte jo holde pause ind imellem, jeg har fotograferet kurven trin for trin, og skrevet på hvert billede, så nu kan Gitte bare gå i gang med den.

Den er syet af 2 firkanter i sort på hver 13 x 13 cm., og fire små med prikker på lyst stof på 6½ x 6½ cm.

Hjerte ambulatoriet i Næstved

I dag skal jeg møde til kontrol på hjerte ambulatoriet i Næstved, jeg er forundret over, at de bliver ved med, at holde kontrol over mig, da det er længe siden at jeg har fået indsat ballon og stent og bypass, men det er jo da dejligt, at der bliver taget hånd om mig.
Jeg havde fået en tid til den 29,01.10, den blev ændret til den 05.05.10, så ændret til den 22.01.10, og sidst til 21.01.10, det var overlæge Jens Thorsen, som jeg ikke har set siden engang i 2008, der har været to andre i den mellem liggende tid.
Jeg troede måske, at det var Køge sygehus, der ville vide noget om mig, men det var det ikke, men vi talte længe sammen, og lægen ville gerne, at jeg skulle stoppe med at tage Marevan, men jeg kan ikke tåle almindelig hjerte magnyl, så konklusionen blev, at jeg skal have Plavix, og jeg skulle da lige se på prisen da jeg kom hjem, recepten er på 100 styk., og de koster 2.108,90, så det er da en dyr fornøjelse, for kr. 21,00 pr. dag + alt det andet, som jeg skal tage.
Jeg skal have scannet mit hjerte, for at se, hvordan det står til, med den hjerteklap, som er utæt, og som de ikke gjorde noget ved, da jeg blev by-pass opereret.
Så ikke mere om sygehus og hjerte.