Vi kørte allerede ud med breve lige efter morgenmaden, vi var i Karise med to, i Faxe Ladeplads med 3, hos Inge og aflevere min blog til fællestæppet, så hun kan tage det med i Æblehaven i morgen, og to breve blev afleveret i Faxe, vi var hos bageren, hvor jeg kom til, at købe to stykker smørkage, som vi spiste til kaffen da vi kom hjem, og da det var overstået, ja så ærgrede vi os begge to, men de smagte godt.
Sanni, Line og Louise kom en tur, og Louise fik oprettet vores Wii med personer, altså Chris og mig, hvor hun valgte vores hårfarve, øjenfarve, briller og bluserne fik de farver, som vi helst ville have, og så kom vi i gang med Wii Fit, maskinen fortalte mig, at jeg havde en alder på 55 år, det var jo da dejligt, når jeg er på vej til 64 år, jeg har for højt BMI, men var ellers i god kondition. Chris var kun 44 år, så han var vildt oppe at køre over det, for han fylder snart 65 år, hans BMI var også lidt for højt, men hans kondition var endnu bedre, så nu skal vi have gjort noget ved det.
Vi så håndbold om eftermiddagen, og ind imellem scannede jeg billeder ind, vil så gerne få den gjort færdig, så jeg mangler snart kun redigeringen af dem.
Søren ringede sidst på eftermiddagen, de er i Ringsted lige for tiden, de har et hold venner, som er ude og rejse i 3 uger, så de bor lidt i deres villa ind i mellem, og passer en kattekilling, et barnebarn gør det, når Elly & Søren er i Sverige, men de ville gerne se os, så vi gjorde os færdige, og var der og spise til aften, vi fik 3 forskellige slags pizza, vi kørte ikke meget sent hjem, for det sneede helt vildt, men hyggeligt at være sammen med dem.