Skip to content
Artikler som er postet den 5th januar 2010.

Skulle tidligt ud af døren.

I dag skulle jeg ud af døren klokken otte, det er ikke så tit, at jeg skal det, men jeg skulle i lægehuset og have målt INR, ja nu er det så faldet igen, og jeg skal igen have ændret på tabletterne, men som sygeplejersken siger, så er det hele på grund af operation o.s.v.
Da jeg kom hjem drak vi en kop kaffe, så var vi hos mine forældre, og hente den kørestol, som vi lånte til far, da han skulle hjem fra sygehuset, så den var vi ude og aflevere, derfra i Jysk hvor jeg skulle købe nogle runde puder, til at sætte de samme firkanter på, som jeg har til sengetæppet, vi fik ikke lige det, som vi havde forestillet os, men pyt de var billige, så kan de holde så længe de nu kan. Vi fik også et pat kuvertlagner og et sæt sengetøj, som jeg skal have lavet pudevår af, idet vores hovedpuder er for store, til at være i færdig købte vår.
Vi var hos fiskehandleren, hvor jeg købte en torsk, Christian mente at jeg havde haft et strømsvigt, da jeg betalte kroner 245,-, for den og en æske sennep.
Så i morgen skal vi have kogt torsk, med hakkede rødbeder og æg, kapers, kartofler og sennepssovs.
Der er til to middage mere til os, det er frosset ned og Chris har været hos mine forældre med et stykke, jeg vil tro, at de har til to dage i det. Der bor en bager ved siden af, hvor vi købte et dejligt brød, rugbrødsboller og juleboller.
I Patchwork-Butikken, hvor jeg skulle se, om de havde fire slags stof, som jeg gerne ville have mere af, noget af det var julestof, og så to andre slags stof og 1 m S320, så det blev næsten 1.000,-, selv om noget var på bud.
Hjem og spise frokost, jeg skulle pakke tabletter til 14 dage til os, jeg hader det job noget så meget, men det skal jo gøres, og det er fair nok, at det er mig, som bruger mest medicin, og især, når alle ugens dage ikke er ens.
Nu er 1/3 del af min ordre så færdig, og jeg kan begynde at sy de to sidste tredjedele.
I morgen er det Hellig Tre Konger, og da har Jette fødselsdag, det var også snevejr, da hun blev født for 45 år siden.
Så da hun var barn, havde vi altid julepynten fremme til hun havde holdt fødselsdag, men jeg fjerner vores i morgen, samt strygetøj, for så kan jeg gøre godt rent derefter.
Det har været en god dag, suppe til aften, det er jeg meget glad for.