Nu er alt fra frokosten i går ryddet til side, opvaskemaskinen klarer det meste, men jeg er lidt øm over for vores glas, så de er vasket op i hånden til morgen.
Min søster ringede til morgen, for at sige tak for det store kræmmerhus, men det var for stort, så hun ville aldrig få det brugt, men som jeg sagde, så kunne jeg få det igen, og så bare stramme det mere til, så bliver det mindre i hullet, og så kan man ude i spidsen lægge en smule silkepapir, så det prøver vi lige først, ellers så syer jeg da bare et nyt til hende.
Dug og servietter er vasket og hængt ud på tørresnoren i det fine vejr, så den kan stryge i morgen, når den bliver lagt sammen i aften.
Jeg har dækket bord igen, for i dag kommer min veninde og hendes mand, hende har jeg som sagt kendt altid, da vores forældre boede dør om dør. Jeg har sagt, at vi ikke kan spise os ud af al den mad, som der var til overs fra i går.

Og for pengene som vi fik af de to familier i går, har vi i dag købt billetter til at se “De tre Musketerer” i Ulvedalen bag Bakken til sommer, så nu glæder vi os til det, så kan man købe en kurv mad med derud eller selv have med, eller spise inden man går der ud, for forestillingen begynder først klokken 20,30.
Jeg skriver senere om dagens forløb.
Jeg har også fået en e-mail, det er en dame, som gerne vil bestille 15 juleklokker og 15 stjerner, jeg har svaret angående pris og så videre.