I dag skulle min far og jeg til hudlæge i Køge, så det var en familie tur, for Christian kørte os og mor var med. Jeg skulle først ind, jeg havde sådan en lille plet oppe over brystet, og hun sagde, at den skulle bare væk, så jeg kom ind i operationsstuen, op på briksen, blev bedøvet, og så kom hun lidt senere og fjernede den, så nu har jeg ingen skønhedsplet mere, hun syede ret meget, men det var for, at det skulle blive pænt, og så skal jeg komme om 14 dage, og få fjernet stingene, og få svar på det, som der er fjernet i dag, og sendt til undersøgelse.
Christian var som sidst inde med min far, for at høre hvad der bliver sagt, og for at stille spørgsmål, for det gør min far ikke selv, han blev skrabet på halsen igen, og det skal sendes ind til undersøgelse endnu engang, men det er en slags hudcancer, men det skulle ikke være farligt, bare der bliver holdt øje med det, så han skal først komme igen om 4 måneder.
Hele eftermiddagen – prøvede jeg at få vores computere til at virke, men der går kun et øjeblik, så er den gal igen, så jeg har kontaktet udbyderen, og der er ikke noget i vejen med forbindelsen, så de siger, at det er vores moden, så de kontakter os, med hensyn til montør besøg.
Men jeg har fået læst e-mail her til morgen, tak for dem, for inden jeg får svaret, så er den gal igen.