Ja, nu er det så blevet den 23. april, og jeg har ikke sovet ret meget i nat, men oppe og tage bad først, og så kom de andre på benene, jeg har hørt meget lydbånd/bog i nat, så forstyrrer jeg ikke nogen andre.
Efter morgenmad m.v., så gjorde vi som i går morges, lavede en mellemmad, og en madpakke til senere, når vi skal spise frokost.
Jeg startede i det, som skulle være stue, jeg vaskede ned med grøn sæbe, bedre end vores brune sæbe, og skidt og møj rendte ned at vægene, også pejsen fik en ordentlig tur, vinduer og gulv, døre og karme, så da jeg endelig var færdig der, ja, så må jeg sige, at det var et helt nyt rum.
Vandværket virkede ikke, så vi måtte hente vand hos naboerne, og det ene par kom en tur ind, de havde aldrig tidligere været inde i huset, men de mente ikke, at der havde boet nogen de sidste 15 år, for parret , som havde haft ejendommen, havde holdt dem for sig selv, og de havde testamenteret det til diabetes foreningen, og her havde ejerens nu afdøde mand købt det, for skoven og jordens skyld. Men der er et fint gammelt das ved lade bygningerne og stalden.

Det er godt nok mange år siden, at jeg har set sådan et das.
Det har været en flot ejendom engang, dette luftfotografi hængte på væggen i stuen.
Søren nyder de sidste minutter før vi kører derfra. Han har garanteret en smøg i hånden.
Vi kørte tilbage sidst på eftermiddagen, var inde og købe færdigretter endnu engang, for jeg er fuldstændigt smadret, og det samme er Christian, for han har rumsteret uden for, for at få det til at virke med vand og så videre, men uden held. Jeg har taget gardinerne ned, og dem vaskede jeg i håndvasken og de blev tørret, så kan de til stuen hænges op i morgen. Elly fejede den gamle veranda ned, malingen skaller bare af. Gardinerne fra verandaen, har Elly smidt ud i en pose med affald. Og så er hun ved, at indrette lidt i stuen nu.
Toilet, badekar og håndvask er ingen ting værd, det ser forfærdeligt ud. Så der skal nyt op, men først skal vndværket jo give vand ind i huset.
Ja, Chris og jeg er totalt faldet for stedet, hvor vi bor, så vi er kommet til, at leje et lille dukkehus i godt en uge, senere i år, det er i 5 etager, og der er fem seks skridt til hver afdeling, bare så sødt.

Læs om stedet her: http://bedandbreakfast.savsjobredband.se/
Da vi havde vasket gardiner og spist vores mad, så var vi sådan set klare til at gå til ro. men Chris var endnu en tur ved søen, jeg orkede det bare ike, jeg har kravlet og bukket mig hele dagen. Jeg når slet ikke at sy noget patchwork på¨denne tur, men bare vi får ryddet lidt ud, så er det i orden.








