Vi mødte M.s. Lofoten
Vi gik til morgenbuffet, og derefter gik vi i kahytten og hentede mit sytøj og Christians kamera, og så var vi på dæk 7 i panorama salonen, vi fik to rigtig gode pladser med et lille bord, og vi havde frit udsyn, så Christian kunne gå ud, når han skulle fotografere. For vi sejler ind i Risøyrenna, det er en lang kanal på 4,5 km., som blev færdig i 1922 og åbnet af Kong Haakon.
Vi kom til Risøyhamm midt på formiddagen.
Derefter gik vi i kahytten, Christian lagde sig til at sove, jeg syede på mit patchwork, vi var jo lidt trætte fra i går. Da jeg hørte rengøringen nærme sig, så sagde jeg nej tak til rengøring, men jeg fik en stak rene håndklæder. Christian og jeg gik op, da vi nærmede os Sortland.
Så er det tid til, at vi går i restauranten og spiser frokost buffet. Vi så lige, at Inger Lise & Petter kom fra udflugt, de havde været ved Vesterålen, Harstad og Sortland i dag. Vi var nede i kahytten igen, jeg skriver i min dagbog og Christian slapper af. Da vi kommer til Stokmarknes, skal vi i land, vi har igen ikke flere kontanter, og i receptionen, veksler de ikke, vi bruger kun kontanter, når vi er i land.

Det var her i Stokmarknes, at det med Hurtigruten startede, her ser vi stifterens byste:
Richard With. Det var i 1893, og det første skib Finnmarken kom i brug, det ligger nu ved kaj og er et museum, det er helt overdækket og der er bygget et stort besøgs center ud for det, og det er også bygget over gaden, hvor der så er Hovedsæde for Hurtigruten, Kulturhus, Museum og Hotel.

Forretning i byen , en rigtig gammel, som er bygget i træ, men den var velholdt. 
Her er vi i den meget store souvenir forretning, som ligger ved Museet.
Vi var rundt i byen, og fik i en automat hævet nogle kontanter, vi skulle have kr. 2.000 men her var valget kr. 1.900 eller kr. 3.000, det har vi aldrig set før. Vi var i en Coop forretning, og købe lidt forskelligt.
Ved kajen lå et over hundrede år gammelt dampskib, det er nu et veteran dampskib, hvor alt arbejdskraft er frivillig.
“Børsen af Brønnnøysund”
Børsen var skibets navn.
Der kom mennesker om bord, og de fik en sejltur, billet kontingentet går til vedligeholdelse af skibet.
Nu skal turisterne ind i Trollfjorden, vi skal lige lidt uden om en masse små øer og skær, før vi kan sejle der ind.
Inde i Trollfjorden er det fjelde på hver side, de er over 1.000 meter høje, og her er meget dybt vand, det er derfor, at det kan lade sig gøre, og så fordi, at det er dygtige søfolk, som styrer skibet.
Vejret var så dejligt, så vi sad længe på dækket i solen, og nød den smukke udsigt, vi sejler nu mod Svovlvær
Da vi var i Stockmarknes i eftermiddag, så vi en stor Dansk Turistbus fra Dania Rejser, der kan ikke komme busser om bord, men alle turisterne fra bussen, var med om bord, så bussen holdt i Svolvvær og de stod af der, så havde de set skibet, vi talte med rigtig mange, og de ville bare vide, om vi syntes om sådan en tur, vi kunne jo kun rose det hele, de var godt trætte alle sammen, de var startet i Nordjylland, så over Sjælland, videre til Stockholm, Finland, Norge på Nordkap og nu på vej hjem, ny seng hver aften, og slæben op og ned med kufferten, så de kunne godt se, at vi var heldige, at vi var i den samme kahyt på hele turen.
Vi var blevet så varme i solen, at vi købte i hver en isbåd.
Her i Svovlvær, kom turisterne fra Ørne Safarien tilbage fra udflugt, andre skulle nu på tur til Lofoten, så vores normale spise tid er rykket en time frem, for så har alle dem, som nu tager til Lofoten fået deres middag.
Damen i billedet til højre er en rejseleder for et amerikansk selskab, hun går med den paraply når de er i land, for at alle deltagerne, kan følge hende, og ikke komme bort fra selskabet.
Hun har bestilt to tasker af mig, som jeg skal sy, når jeg kommer hjem igen.
En tur i computer rummet, der var et par e-mail, men jeg nåede ikke at sende nogen, før forbindelsen var væk igen.
Jeg sendte et par SMS og ringede til mine forældre, jeg talte med min far, alt var vel hos dem, så det var dejligt.
Så skulle vi til middag, i dag, måtte man sætte sig hvor man ville, på grund af det med, at de som var taget til Lofoten, vores bord var optaget, men vi satte os ved nogle andre, så det var fint nok.
Forret:
En skive gravet hvalkød med dressing, hvide asparges, æble, selleri i terninger marineret i chili, der var brød til.
Hovedret:
Et stort stykke torsk, fra ryggen på torsken, det lå på rukosalat, og der var mandelkartoffelmos til, på toppen avokado creme, purreret med lidt grønsager (ananas, selleri og gulerødder)
Dessert:
Chokoladekage bagt i en lille rund form, is i kugle, og jordbær og ananasterninger.
Christian fik en is anretning i stedet for, da han ikke kan tåle chokolade.
Vi drak hvidvin til maden.
Vi gik i baren på dæk 7 og drak kaffe og te sammen med Ingelise & Petter.
IngeLise var på dæk, med hendes håndarbejde, det er når hun skal ryge, så kalder hun det håndarbejde, fordi hun selv ruller cigaretterne.
Vi mødte M.s. Midnatssol
Dette billede er taget inde fra, man kan se kahyt vinduet.
I Stamsund gik de andre på Galleri, vi blev om bord, og drak hver en øl,
gik ned i kahytten, mit højre knæ var meget hævet, så jeg havde bare så ondt, og havde endnu ikke sovet, da vi kl. 04,00 lagde til i Bodø.

